Platfod og fladfod: hvornår er det et problem

Platfod, fladfod og andre fodtyper

Platfod og fladfod bruges ofte om det samme: en fod, hvor længdebuen på indersiden er lav, så en stor del af fodsålen rører gulvet, når du står. Mange forveksler det med en nedsunken forfod, men den handler om tværbuen bag tæerne og er en anden tilstand, som du kan læse om på siden om nedsunken forfod.

Fødder findes i mange udgaver. Nogle har en høj svang, hvor næsten kun hæl og forfod rammer underlaget. Andre har en almindelig bue, og andre igen har en lav eller næsten ingen bue. Ofte følger platfod med en tendens til, at foden vipper ind ad, når du træder ned. Det kaldes overpronation. En lav fodbue er i sig selv ikke en sygdom, og mange mennesker med platfod har aldrig ondt.

Man skelner ofte mellem en fleksibel og en stiv platfod. En fleksibel platfod har en bue, når du sidder eller står på tæerne, men buen forsvinder, når du lægger vægt på foden. En stiv platfod er flad uanset stilling. Den fleksible form er langt den mest almindelige og giver sjældnere problemer.

Hvornår giver platfod gener

Det er først, når foden ikke længere kan klare den belastning, den udsættes for, at platfod bliver et problem. Typiske gener kan være:

• Trætte eller ømme fødder efter lang tid på benene.
• Smerter i svangen eller på indersiden af anklen.
• Ondt under hælen, fordi senepladen under foden bliver overbelastet.
• Skæv slidtage på skoene, især på indersiden.
• Gener længere oppe, fx i knæ, hofter eller lænd.

Sammenhængen mellem fødderne og resten af kroppen beskriver jeg nærmere på siden om fødderne og smerter i knæ, hofte og ryg.

Børn og voksne

Hos små børn er det helt almindeligt, at fødderne ser flade ud. Fodbuen udvikler sig gradvist gennem barndommen, og en del af det flade udseende skyldes en fedtpude i svangen. De fleste børn med fleksible flade fødder har ingen gener, og foden finder ofte sin form af sig selv. Har dit barn smerter, bliver det hurtigt træt i benene, snubler det meget, eller ser foden stiv ud, er det en god idé at få den vurderet, i første omgang hos lægen.

Hos voksne kan platfod være noget, man altid har haft, eller noget, der udvikler sig med årene. En fodbue, der synker hos en voksen, kan hænge sammen med overvægt, graviditet, gigt eller en svækket sene på indersiden af anklen. Opstår der en ændring i den ene fod, og især hvis den gør ondt, bør du få den undersøgt.

Sådan hjælper jeg i klinikken

I klinikken starter jeg med at se på dine fødder, både når du sidder, står og går. Jeg ser på, hvordan foden lander, hvor meget den vipper ind ad, og hvordan dine sko er slidt. Jeg spørger også ind til, hvor generne sidder, og hvad du laver i din hverdag. Vurderingen af gangen er udgangspunktet for, om indlæg giver mening for dig.

Hvis det er relevant, fremstiller jeg individuelle indlæg, der støtter længdebuen og hjælper foden til at arbejde mere stabilt. Indlæggene laves ud fra din fod og kan bruges i de fleste lukkede sko. De koster 1.795 kr. Læs mere på siden om individuelle indlæg, eller se alle priser.

Indlæg er ikke altid svaret. Har du en flad fod uden gener, er der ingen grund til at ændre på noget, der fungerer. Har du også hård hud eller ligtorne som følge af den skæve belastning, kan det tages med i en almindelig fodbehandling til 520 kr. her i klinikken i Hvidovre.

Gode råd til flade fødder

• Vælg sko med en fast hælkappe og en sål, der ikke vrides for let.
• Udskift skoene, når sålen er tydeligt slidt på indersiden.
• Styrk fodens små muskler, fx ved at stå på ét ben eller gå et stykke på tæerne.
• Stræk læggen, da stramme lægmuskler kan øge belastningen på svangen.
• Byg aktiviteten langsomt op, hvis du begynder at løbe eller gå lange ture.